Om Credin BageriPartner
Credin BageriPartner er den førende totalleverandør til det danske bagerisegment.Med et solidt bagland af producenter indenfor områderne: margarine, marcipan, brød- og kageblandinger samt halv- og helfabrikata sikrer vi, at vores kunder altid får produkter og løsninger af højeste kvalitet.
Udgangspunktet for vores forretningskoncept er vores omfattende viden og kendskab til de danske forbrugers behov og ønsker. Med denne viden, kombineret med stor faglig kompetence, ønsker Credin BageriPartner fortsat at være med til at udvikle det danske bagerisegment. Vores fokus er rettet mod produktudvikling og markedsføring af de rigtige produkter og løsninger, som samlet skal bringe øget omsætning og vækst, til gavn for begge parter.
Samspillet mellem det danske bagerisegment og Credin BageriPartner skal gøre det spændende og inspirerende for forbrugerne at hente anderledes og spændende kvalitetsprodukter hos deres lokale bager.
Vores grundholdning er, at der er plads til alle og at bageren selv bestemmer samarbejdsformen. Credin BageriPartner skaber løsninger for såvel individuelle bagere med egen profil, som for bagere, der ønsker fælles profil i et kædesamarbejde.
Credin BageriPartner kan som totalleverandør opfylde bagerens behov og forventninger indenfor koncepter, produkter og leveringsservice af konstant, høj kvalitet - til en pris, der er yderst konkurrencedygtig.