Smagfulde og dekorative små nytårskager med passionsfromage på linsedejsbund. Super lækre som en smagfuld dessert. Opskriften er baseret på CREDI® Fond Neutral, der giver en dejlig cremet konsistens til den sprøde linsedej. Fond neutral er perfekt til flødekager, desserter, mousser og nem at arbejde med og sikrer en ensartet og stabil fromage, der kan varieres blot ved at tilsætte frugtpuré, alkohol eller chokolade.
Opskrift
PASSIONSFROMAGE
200 g CREDI® Fond Neutral
200 g Passionsfrugtpure (ca. 20-25 °C)
50 g Vand (ca. 20-25 °C)
1.000 g Piskefløde
Fløden piskes meget let. Fromagepulver, passionsfrugtpure og vand blandes godt sammen. 1/3 af den letpiskede fløde røres i blandingen, og det blandes godt. Derefter vendes resten af fløden i, og fromagen er klar til brug.
LINSEDEJ
440 g Hvedemel
330 g Rullemargarine
170 g Flormelis
80 g Fint kokosmel
60 g Helæg
10 g Bagepulver
Alle ingredienser røres med dejkrog til dejen hænger sammen. Dejen rulles ned på 3 mm, stikkes ud med rund udstikker Ø 8 cm, og bages ved 210 °C i ca. 7 minutter.
GLAZE
200 g Sødmælk
220 g Sukker
250 g Hvid chokolade
15 g Husblas
2-3 g Gul farve
Husblas lægges i blød i koldt vand. Mælk og sukker varmes op til lige under kogepunktet. Den udblødte husblas opløses i den varme mælkeblanding, som derefter hældes i et litermål, sammen med den hvide chokolade. Lad dette stå et lille minuts tid, inden man med en stavblender blender massen sammen, uden at få lavet for mange luftbobler. Tilsæt farve efter behag. Glazen skal køle ned til omkring 37 °C før den er klar til brug.
ØVRIGE INGREDIENSER
200 g Jordbærmarmelade
KRYSTALLISERET CHOKOLADE
200 g vand
200 g sukker
200 g smeltet mørk eller hvid chokolade
Vand og sukker koges op til 136 °C. Imens smeltes chokoladen. Når sukkerlagen når de 136 °C hældes den i den smeltede chokolade, mens der piskes godt. Fordel den krystalliserede chokolade i et jævnt lag, på en plade med siliconepapir, og lad det tørre lidt inden brug. Opbevares køligt.
FREMGANGSMÅDE
I halvkugleform Ø 7 cm sprøjtes 50 g passionsfromage i hvert hul, og derefter sprøjtes 7 g jordbærmarmelade halvvejs ned i fromagen. Jævn overfladen med en paletkniv, og sæt fromagebomberne på frost. Når fromagen er gennemfrossen, poppes bomberne ud af formen og glazes med det samme. Derefter placeres de forsigtigt ovenpå en linsedejsbund, og der pyntes med lidt krystalliseret chokolade rundt i kanten, og et par striber chokolade hen over bomben.
Du kan trække på et team af erfarne specialister
Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men også i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores fælles pulje af viden og ekspertise har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.
Lad os skabe løsninger sammen
Når du vælger Credin som din leverandør, får du en partner, der er dedikeret til perfektion i hver eneste bid!
• Over 90 års pålidelighed og uovertruffen knowhow
• Tæt og direkte samarbejde med et specialistteam
• Hurtig og agil udviklingsproces
• Innovative løsninger, der appellerer til et bredt publikum
• AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
• En del af Orkla Food Ingredients (OFI)