Skøn og festlig nytårskage med cremet passionsfromage på svampet bund af brownie. CREDI® Fond er perfekt til flødekager, desserter, mousser og rigtig nem at arbejde med og sikrer en ensartet og stabil fromage, der kan varieres blot ved at tilsætte frugtpuré, alkohol eller chokolade.
Opskriften giver 12 kager á 520 gram
PASSIONSFROMAGE:
600 g CREDI® Fond Neutral
600 g Passionsfrugtpure (ca. 20-25 °C)
150 g Vand (ca. 20-25 °C)
3.000 g Piskefløde
Fløden piskes meget let. Fromagepulver, passionsfrugtpure og vand blandes godt sammen. 1/3 af den letpiskede fløde røres i blandingen, og det blandes godt. Derefter vendes resten af fløden i, og fromagen er klar til brug.
BROWNIEBUND
1.500 g CREDI® Luksus Brownie
375 g Æg
375 g Vegetabilsk olie
225 g Vand
Alle ingredienser røres sammen med en spartel, ved medium hastighed i 5 min. Alt dejen (ca. 2.400 g) hældes i en kantplade 45x60 cm, foret med siliconepapir i bunden.
Bunden bages ved 180 °C i 18-20 min.
GLAZE
400 g Sødmælk
440 g Sukker
500 g Hvid chokolade
30 g Husblas
5 g Gul farve
Husblas lægges i blød i koldt vand. Mælk og sukker varmes op til lige under kogepunktet. Den udblødte husblas opløses i den varme mælkeblanding, som derefter hældes i et litermål, sammen med den hvide chokolade. Lad dette stå et lille minuts tid, inden man med en stavblender blender massen sammen, uden at få lavet for mange luftbobler. Tilsæt farve efter behag. Glazen skal køle ned til omkring 37 °C før den er klar til brug.
ØVRIGE INGREDIENSER
720 g Jordbærmarmelade
KRYSTALLISERET CHOKOLADE
200 g vand
200 g sukker
200 g smeltet hvid eller mørk chokolade
Vand og sukker koges op til 136 °C. Imens smeltes chokoladen. Når sukkerlagen når de 136 °C hældes den i den smeltede chokolade, mens der piskes godt. Fordel den krystalliserede chokolade i et jævnt lag, på en plade med siliconepapir, og lad det tørre lidt inden brug. Opbevares køligt.
FREMGANGSMÅDE
Med udstikker Ø 13 cm stikkes der 12 bunde ud af Browniebunden. Alle bunde smøres med 60 g jordbærmarmelade og de placeres i ring Ø 15 cm (gerne foret med kantfolie 5 cm). Ovenpå bunden hældes der 350 g passionsfromage. Kagerne sættes på frost. Når kagerne skal pyntes tages kagerne fra frost og overhældes med glaze, mens de stadig er frosne.
Du kan trække på et team af erfarne specialister
Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men også i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores fælles pulje af viden og ekspertise har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.
Lad os skabe løsninger sammen
Når du vælger Credin som din leverandør, får du en partner, der er dedikeret til perfektion i hver eneste bid!
• Over 90 års pålidelighed og uovertruffen knowhow
• Tæt og direkte samarbejde med et specialistteam
• Hurtig og agil udviklingsproces
• Innovative løsninger, der appellerer til et bredt publikum
• AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
• En del af Orkla Food Ingredients (OFI)