Årets Sommertærter

 

Se hvordan vi laver de lækre sommertærter med hyldblomst og makron.

 

 

 Nedenfor står opskrifterne på de tre sommertærter, så du kan komme i gang med at bage disse. 

 

OPSKRIFTER

BROMBÆRTÆRTE M/ HYLDEBLOMST OG MAKRON

(Få en printervenlig pdf-version af opskriften her)
30 stk. á 423 g
3.650 g Lys kagedej (se grundopskrift nedenfor)
1.650 g Borgmestermasse (se grundopskrift nedenfor)
3.000 g Linsedej (se grundopskrift nedenfor)
1.800 g Makronmasse (se grundopskrift nedenfor)
2.250 g Brombær
250 g Hyldeblomstpasta
90 g Mandelflager

 

Den færdige borgmestermasse røres sammen med kagedejen og hyldeblomstpasta, og 175 g masse vejes af i hver af de forede tærteforme. 75 g brombær fordeles ovenpå dejen, og 60 g makronmasse sprøjtes i en spiral ovenpå bærrene. Til sidst drysses 3 g mandelflager på. Tærterne bages i ca. 30 min. ved ca. 175 °C.

 

RABARBERTÆRTE M/ KOKOSCRUMBLE

(Få en printervenlig pdf-version af opskriften her)
30 stk. á ca. 403 g
3.650 g Lys kagedej (se grundopskrift nedenfor)
1.650 g Borgmestermasse (se grundopskrift nedenfor)
3.000 g Linsedej (se grundopskrift nedenfor)
1.500 g Kokoscrumble (se grundopskrift nedenfor)
2.250 g Rabarber
30 g Vaniljesukker

 

Den færdige borgmestermasse røres sammen med kagedejen, og 175 g masse vejes af i hver af de forede tærteforme. Rabarber blandes med vaniljesukker, og ovenpå dejen fordeles 75 g rabarber, og til sidst toppes tærterne med 50 g kokoscrumble. Tærterne bages i ca. 30 min. ved ca. 175 °C.

 

LATTE MACCHIATO-TÆRTE M/ VALNØDDER OG CHOKOLADE

(Få en printervenlig pdf-version af opskriften her)

30 stk. á ca. 331 g
3.650 g Lys kagedej (se grundopskrift nedenfor)
1.650 g Borgmestermasse (se grundopskrift nedenfor)
3.000 g Linsedej (se grundopskrift nedenfor)
320 g Kaffe Latte Macchiato Pasta
450 g Valnødder
360 g Callebaut Dark Callets 811 (Chokoladeknapper)
120 g Mandelflager

 

Den færdige borgmestermasse røres sammen med kage- dejen og Latte Macchiato pasta, og 185 g masse vejes af i hver af de forede tærteforme. 15 g valnødder, 12 g chokolade og 4 g mandelflager fordeles ovenpå dejen. Tærterne bages i ca. 28 min. ved ca. 175 °C.

 

 

GRUNDOPSKRIFTER
LYS KAGEDEJ
2.000 g CREDI® Luksus Cake
650 g Æg
600 g Vegetabilsk olie
400 g Vand
3.650 g Vægt i alt

 

Alle ingredienser røres sammen med spartel ved lav hastighed i 3-4 min.

 

BORGMESTERMASSE
500 g Universal Fyld
500 g Sukker
150 g Vand
500 g Blød røremargarine
1.650 g Vægt i alt

 

Universal Fyld og sukker røres sammen med vand. Røremargarine tilsættes lidt efter lidt, til massen er jævn.

 

LINSEDEJ
1.500 g Hvedemel
1.000 g Rullemargarine
510 g Flormelis
175 g Æg
30 g Bagepulver
3.215 g Vægt i alt

 

Alle ingredienser æltes sammen på en gang. Dejen skal kun lige æltes sammen. Linsedej rulles ned på 2,5 mm, og stikkes ud med rund udstikker Ø180 mm og tærteforme Ø158x24 mm fores med linsedejen.

 

MAKRONMASSE
1.000 g Sukker
500 g Bitter brun
280 g Æggehvider
75 g Mel
1.855 g Vægt i alt

 

Sukker og Bitter brun køres sammen, og æggehvider tilsættes lidt ad gangen. Mel røres i til sidst.

 

KOKOSCRUMBLE
900 g Kokosmel
600 g Blød røremargarine
390 g Sukker
300 g Mel
2.190 g Vægt i alt

 

Alle ingredienser køres til smulder på en gang med spartel.

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere