Surdejsbrød med ristet sesam

Surdejsbrød med ristet sesam

Skønt rustikt brød baseret på vores Surdejsbrød Koncentrat. Brødet har en dejlig surdejssmag og en fin proing her kombineret med ristet sesam, der giver bødet en skøn smag. Koncentratet sikrer en ensartet kvalitet og giver mulighed for at bage masser af lækre brød og stykker. Opskriften giver 8 stk. á 650 g

 

Ingredienser

900 g JUST4TASTE® Surdejsbrød Konc.
1.900 g Hvedemel
50 g Gær
65 g Salt
30 g CREDIFROST® Super
250 g Afskallet sesamfrø
1.750 g Vand

 

Topping
100 g Rugsigtemel

 

Fremgangsmåde

Sesamfrøene ristes og afkøles. Dejen æltes 10 minutter i 1. gear, hvorefter den æltes skær i 2. gear. Når dejen er æltet, hviler den i 20 minutter. Stykker vejes af på 650 g, de virkes runde og hviler derefter igen i 20 minutter. Brødene slås meget korte op, som fritstående brød, og køres derefter på køl natten over (kan også køres direkte med en lidt højere gærtilsætning). Dagen efter køres stikvognen ud fra køl, og brødene tempererer i ca. 60 minutter, inden stikvognen køres i raskeskab, og brødene raskes til ønsket størrelse. Inden bagning drysses brødene med rugsigtemel, og snittes med et snit på langs i midten af hvert brød. Bages i enten herdovn eller stikovn som specialbrød.

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Kontakt os