Dessertkage med pistacie, hindbær og nougatcreme
Skøn og festlig dessertkage med saftige pistaciebunde. Her flot sammensat med den syrlige smag af hindbærfrugtfyld og sød nougat. Kagen er i den lidt tungere ende og den kan holde sig på køl i 5 dage. Bundene til kagen kan holde sig på frost i 2 måneder, hvis de er pakket godt ind under plast. Opskriften giver 4 kager.
Ingredienser:
2.500 g CREDI® Luksus Cake (se grundopskrift)
50 g Pistacie pasta
280 g Hindbærfrugtfyldning
Nougatcreme:
1.000 g Luksus creme (Grønvang)
300 g Nougat trøffel
Grundopskrift:
CREDI® Luksus Cake
1.370 g CREDI® Luksus Cake
445 g Æg
410 g Olie
275 g Vand
Arbejdsbeskrivelse:
Alle ingredienser fra basisopskriften til kagebundene inkl. pistacie pasta røres sammen med spartel ved lav hastighed i 5 min. Dejen hældes i en kantplade 46x60 cm foret med silikonepapir og bages ved 180 grader i ca. 18 minutter. Med ring Ø15cm stikkes tre bunde ud af den afkølede pistaciebund. På nederste bund smøres 35 g hindbærfrugtfyldning, og derpå sprøjtes 75 g *nougatcreme. Dette gentages på bund nr. to. Den sidste bund lægges på og danner kagens top. Der smøres et meget tyndt lag nougatcreme på hele kagen, så kagen får et jævnt underlag og for at ”låse” krummerne. Kagen sættes på køl i 5-10 minutter, til cremen er fast. Derefter smøres et lidt tykkere lag nougatcreme på hele kagen. Nougatcremen jævnes ud med et lige skrabelærred eller en spartel, så overfalden bliver helt jævn og lige. Kagen pyntes med rosetter af nougatcreme i forskellige størrelser, og evt. lidt hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær.
*Nougatcreme
Tempereret Luksus creme piskes ved høj hastighed i 8-10 minutter og til sidst tilsættes nougat trøffel.