Karamelkage
Svampet kage med karamelfyld og en rig og fyldig karamel ganache på toppen. En flot og dekorativ kage, der holder sig frisk og indbydende i 3-5 dage på køl. Kagebundene kan holde sig på frost i op til to måneder, godt pakket ind under plast. Opskriften giver 5 kager.
Ingredienser:
1.875 g CREDI® Soft Cake Lys kagebund (se grundopskrift)
20 g Karamelpasta
150 g Karamelfyldning
1 g Salt
500 g Piskefløde
200 g Hvid chokolade karamelliseret
75 g Mørk chokolade 64%
Grundopskrift:
CREDI® Soft Cake Lys kagebund
1.000 g CREDI® Soft Cake Lys
350 g Æg
300 g Olie
225 g Vand
Arbejdsbeskrivelse:
Fløden varmes op til kogepunktet og halvdelen hældes over den hvide karamelliserede chokolade og røres homogen, inden resten af den varme fløde tilsættes. Herefter røres blandingen jævn, og stilles på køl til dagen efter.
Alle ingredienser fra basisopskriften til kagebundene samt karamelpasta røres med spartel ved medium hastighed i ca. 5 minutter. Placer kageringe med Ø16 cm i citronkagekapsler. Kageringene fedtes med Crefino, og fyldes med 375 g dej. Bag kagerne ved 160 grader i ca. 28 minutter. Når kagebundene er kolde, sprøjtes karamelfyldning tilsat salt ned forskellige steder i kagen. Pisk chokoladeganachen forsigtigt op, og pynt kagen med rosetter af ganache i forskellige størrelser. Kagen kan evt. pyntes helt enkelt med to forskellige farver af crunch perler.