Små skønne og smagfulde petit choux med mousse i tre smagsvarianter. Den sprøde vandbakkelse fint forenet med den cremet mousse giver en skøn smagsoplevelse og fantastisk mundfylde. Vandbakkelsespulveret er nemt at anvende til mange forskellige former for vandbakkelser. De færdige vandbakkelser kan opbevares på frost uden pynt.
Opskriften giver 108 stk.
Choux
1.000 g Wales powder til vandbakkelse
1.700 g Vand (60-75 grader varmt)
Rør vand og wales powder sammen ved lav hastighed. Rør derefter i 4-5 min. ved høj hastighed. Dejen sprøjtes ud med en rund tyl som små bomber på blank plade. Læg et stykke craquelindej på toppen. Bages herefter ved 180 grader i ca. 22 min.
Craquelindej
200 g Sukker
800 g linsedej
Ælt sukker og linsedej godt sammen. Rul ned på ca. 1,8 mm og stik ud med rund udstikker Ø6 cm
Citronmousse
600 g CREDI Fond citron
3.000 g Piskefløde
750 g Vand
Kakaomousse og saltkaramel
600 g CREDI Fond kakao
3.000 g Piskefløde
750 g Vand
550 g Karamel
5 g Salt
Jordbærmousse og trøffelchokolade
600 g CREDI Fond jordbær
3.000 g Piskefløde
750 g Vand
550 g Odense chokoladetrøffel
Fremgangsmåde:
Mousse
Pisk fløden meget let. Bland vand og CREDI Fond citron eller CREDI Fond kakao eller CREDI Fond jordbær og vend sammen med 1/3 del af den let piskede fløde. Tilsæt resten af fløden og bland det hele godt sammen. Herefter er moussen klar til brug.
Choux med citronmousse
Fyld de afkølede vandbakkelser fra bunden med 45 g citronmousse.
Choux med kakaomousse og saltkaramel
Karamel og salt røres sammen. Fyld herefter de afkølede vandbakkelser fra bunden med 40 g kakaomousse og 5 g saltkaramel.
Choux med jordbærmousse og chokoladetrøffel
Fyld de afkølede vandbakkelser fra bunden med 40 g jordbærmousse og 5 g Odense chokoladetrøffel.
De små choux kan pyntes med en lille mousse top og skovsyre i forskellige nuancer.