Chiarugbrød

Dejlig og velsmagende rugbrød med rugflager og chiafrø. Det er et lidt lettere rugbrød, da der både er tilsat rugmel og hvedemel, som giver en fin afstemt og mild smag. Opskriften er baseret på MultiBase Rugbrød koncentratet, som er et fleksibelt rugbrødskoncentrat, der er velegnet til fremstilling af mange forskellige smagfulde rugbrød. Giver blandt andet mulighed for både at køre i direkte proces og over køl. MultiBase Rugbrød anvendes som grundbase, der sikrer dig en ensartet kvalitet, gode bageegenskaber og en dejlig rugbrødssmag. Afhængig af opskriften tilsættes mel, frø, kerner, malt og krydderier. Dosering af koncentratet er: 15/85.

 

OPSKRIFT:

Ingredienser

1.100 g MultiBase® Rugbrød
1.200 g Rugflager
2.350 g Rugmel
1.500 g Hvedemel
350 g Mørk brødmalt
300 g Chiafrø
60 g Gær
5.500 g Vand

 

Topping
25 g Chia frø
25 g Sesamfrø m/skal
25 g Gule hørfrø

 

Fremgangsmåde
Alle ingredienser æltes sammen i æltekar ved lav hastighed i 15-20 min. afhængig af dejmængde, og hviler herefter i 45 min.. Efter hviletid æltes dejen 2 min. inden afvejning. Store rugbrød vejes af på 1.000 g i en aluform, små rugbrød vejes af på 500 g, glattes på overfladen og drysses med en blanding af chiafrø, sesam og gule hørfrø. Raskes i ca. 50 min. eller køres på køl til næste dag.

 

Over køl

Rugbrødene tildækkes med plast og sættes på køl ved 4-6°C i 16-20 timer. Dagen efter tempererer rugbrødene 1 time i bageriet, og stilles derefter i raskeskab i ca. 30 min.. Bages ved indsætningstemperatur på 260°C med fuld damp, hvorefter temperaturen reduceres til 180°C i ca. 40-50 min. alt efter størrelse, eller til kernetemperaturen rammer 95°C.

 

Opskrift på rugbrød fra Credin

Vi bringer vores ekspertise til din virksomhed 

 

Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men i særdeleshed i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores brede viden og knowhow om bageribranchen har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.

 

 

Sådan samarbejder vi med dig 

Lad os skabe løsninger sammen

 

Vores passion er at levere skræddersyede og unikke løsninger, netop tilpasset dine behov. Med Credin som partner får du:

 

•  Over 90 års erfaring og knowhow
•  Tæt og direkte samarbejde med specialistteam
•  Hurtig og agil udviklingsproces
•  Innovative og unikke løsninger
•  AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
•  En del af Orkla Food Ingredients (OFI)

 

 

Læs mere om os her

 

Kontakt os