Gulerodsrugbrød

Et indbydende og saftigt gulerodsrugbrød med masser af synlige stykker gulerødder. Her kombineret med skåret rugkerner og hørfrø. Opskriften er baseret på MultiBase Rugbrød koncentratet, som er et fleksibelt rugbrødskoncentrat, der er velegnet til fremstilling af mange forskellige smagfulde rugbrød. Giver blandt andet mulighed for både at køre i direkte proces og over køl. MultiBase Rugbrød anvendes som grundbase, der sikrer dig en ensartet kvalitet, gode bageegenskaber og en dejlig rugbrødssmag. Afhængig af opskriften tilsættes mel, frø, kerner, malt og krydderier.

Dosering af koncentratet er: 15/85

 

OPSKRIFT:

Iblødsætning

1.100 g Skåret rug
300 g Hørfrø
1.400 g Vand

 

Ingredienser
800 g MultiBase® Rugbrød
800 g Hvedemel
2.100 g Rugmel
560 g Solsikkekerner
120 g Mørk brødmalt
850 g Gulerodsstrimler (frosne)
75 g Gær
2.260 g Vand

 

Pynt
70 g Blå birkes

 

Fremgangsmåde

Iblødsætning laves dagen før. Alle ingredienser samt iblødsætning æltes sammen i æltekar ved lav hastighed i 15-20 min. afhængig af dejmængde, og hviler herefter i 45 min.. Efter hviletid æltes dejen 2 min. inden afvejning. Rugbrødene vejes af på 1.000 g i en aluform, glattes på overfladen og drysses med blå birkes. Raskes i ca. 50 min. eller køres på køl til næste dag.

 

Over køl

Brødene tildækkes med plast og sættes på køl ved 4-6°C i 16-20 timer. Dagen efter tempererer brødene 1 time i bageriet, og stilles derefter i raskeskab i ca. 30 min.. Bages ved indsætningstemperatur på 260°C med fuld damp, hvorefter temperaturen reduceres til 180°C i ca. 50 min., eller til kernetemperaturen rammer 95°C.

 

Tip: Vigtigt at anvende frosne gulerodsstrimler, ellers vil man ikke kunne se dem i det færdigbagte rugbrød.

 

Du kan trække på et team af erfarne specialister

 

Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men også i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores fælles pulje af viden og ekspertise har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.

 

 

 

Læs mere

Lad os skabe løsninger sammen

 

Når du vælger Credin som din leverandør, får du en partner, der er dedikeret til perfektion i hver eneste bid!

 

•  Over 90 års pålidelighed og uovertruffen knowhow
•  Tæt og direkte samarbejde med et specialistteam
•  Hurtig og agil udviklingsproces
•  Innovative løsninger, der appellerer til et bredt publikum
•  AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
•  En del af Orkla Food Ingredients (OFI)

 

 

Læs mere

Kontakt os